Anerkendelse fra Hedensted Kommune

Vi har haft fint besøg i dag, fortæller købmand Chris Frederiksen. Vi har haft besøg af Hedensted Kommune og har fået anerkendelse og det fine diplom, for vores sociale ansvar og bidrag til fremtidens arbejdskraft i 2025.
Vi har bidraget indenfor følgende kategorier:
• Ambassadør for det sociale ansvar
• Job til borgere fra kanten af arbejdsmarkedet
• Flere unge i erhvervsuddannelse
• Fastholdelse og forebyggelse af sygemeldte
• Job til flygtninge og indvandrere
Vi er meget taknemmelige for anerkendelsen, slutter Chris Frederiksen.
Til grund for diplomet ligger en indstilling fra jobcentrets baggrundsdata og Hedensted Kommunes ambition om job, vækst og velfærd til alle. Den væsentligste fælles mission er at bidrage til, at flest borgere i kommunen er i job, samt at virksomhederne har den kvalificerede arbejdskraft, de har behov for. Diplomet bygger på oplysninger for året 2025 og gives for en 2-årig periode.
Det er noget af det der kommer ud af, at det går godt hos købmanden i Stouby. Når det går godt, så blive der overskud til at række ud og gøre en forskel. Købmand Chris kan med rette være stolt, og det kan hele butikkens personale. Og så kan hele byen sole sig i æren. Dét kommer der også ud af at bakke trofast op om den lokale købmand. Overskud kan have mange former!
