Bestyrelsen har konstitueret sig

Efter veloverstået generalforsamling mødtes bestyrelsen til konstituerende møde mandag den 13. maj 2024.
Der var genvalg til både Just Kristensen og Linda Peitersen som hhv. formand og næstformand. Erling Juul blev sekretær, Marianne Pedersen webmaster og Jacob Busch kasserer. Derudover blev en række konkrete opgaver fordelt og miniudvalg sammensat på tværs af bestyrelsen.
Ansøgninger/tilskud fonde, Hjemmeside, Lokalplan, Kontakt Hedensted Kommune, Salg af anparter, Økonomi, Ansvarlig for byggeri og Udvikling af eksisterende butik var nogle af de opgaver der blev fordelt. Der er nok at se til.
Derudover brugte bestyrelsen tid på at evaluere generalforsamlingen og tænke i ideer til næste års generalforsamling.
