Selvfølgelig skal vi kunne købe ind …

Selvfølgelig skal vi kunne købe ind i Stouby. Det er vist holdningen hos de fleste borgere i Stouby, og i hvert fald i arbejdsgruppen ”Købmand i Stouby”. Derfor denne orientering til alle i Stouby og Omegn om, at vi arbejder med sagen.
Vores planer er at sørge for indkøbsmuligheder i Stouby. Vi har forskellige mulighe-
der på bordet, men kan endnu ikke afsløre detaljerne.
Vores mål, holdninger og den foreløbige proces:
Vi arbejder ud fra en fælles holdning om, at vi vil sørge for åbenhed, inddragelse
og information til alle, der ønsker det. Det nuværende købmandspar, Ulla og Johs
Yding, er naturligvis med i processen.
Når Coronaen tillader det, vil vi sørge for et borgermøde i Multihuset, hvor alle er
velkomne. Til den tid kan vi forhåbentlig sige noget mere konkret om, hvor langt vi er
kommet. Det er som sagt meget vigtigt for os, at holde vores med-borgere i Stouby
informerede og involverede i processen.
Arbejdsgruppen er dannet på initiativ fra Lokalrådet, der har bedt et udsnit af for-
eninger og ”Tordenskjolds soldater” – de meget aktive frivillige hænder i Stouby –
om at forsøge at finde den bedste løsning i samarbejde med Ulla & Johs Yding.
Købmand Yding stopper med udgangen af 2021, så vi er i fuld gang med planlæg-
ningen af, hvad der derefter skal ske. Arbejdsgruppen føler sig overbevist om, at vi
allerede nu kan sikre fortsat købmand i Stouby.
Arbejdsgruppen:
Disse foreninger har en repræsentant i arbejdsgruppen:
Stouby Multihus, Menighedsrådet, Lokalrådet og Byrådet samt et par af de øvrige
frivillige kræfter i vores dejlige lokalsamfund.
Ulla og Johs har udvist stor velvilje ved at tilbyde udlejning af butikken til Lokalrådet.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til arbejdsgruppen, så er du meget vel-
kommen til at tage kontakt til Viggo Kjær Poulsen på telefon: 2197 9002.
Venlig hilsen Chresten Bruun, Just Kristensen, Linda Peitersen, Erling Juul,
Viggo Kjær Poulsen samt Ulla & Johs Yding.
kilde: Stoubybladet nr. 200. 36. årgang april 2021
