Byrådet har nikket første gang

Kommunalbestyrelsen i Hedensted har i oktober 2025 nikket til, at vi (Foreningen VoresKøbmand-Stouby) må gå i gang med Lokalplanarbejdet for projekt ny købmand ved Vejlevej.

Vi er i god dialog med Hedensted Kommune,” fortæller formand Just Kristensen. “Vi har allerede holdt vores første opstartsmøde med Hedensted Kommune og sammen har vi udarbejdet en lang liste over de opgaver, der nu skal løses, her er bare nogle af dem: Spildevandsplan, boreprøver, vandafledningsplan, plan for butiksplacering, støjredegørelser, plan for adskillelse af bløde trafikanter og lastbiler, … Det skal alt sammen bruges til den endelige lokalplan, som forhåbentlig kan være færdig og klar til høring i april-maj 2026 og til beslutning i Kommunalbestyrelsen i oktober 2026.

Den overordnede plan er at kunne sætte spaden i jorden til den nye butik i starten af 2027 – og indtil da kan vi alle sammen fortsætte det gode arbejde med at støtte op om butikken.

OG det går godt i Købmanden i Stouby,” fortæller købmand Chris. “Jeg er super glad og taknemmelig for den opbakning fra byen jeg mærker, det betyder virkelig meget. Vi ligger godt i kæden og til sammenligning med sidste år, så har vi i år 10 kunder mere i butikken hver dag. Det betyder også at vi kan give tilbage til byen. Fx har jeg skaffet 25.000kr til Multihuset og der bliver igen i år mulighed for at søge julehjælp, i støbeskeen er også et “grønt-projekt”, som også kommer nogle lokale til gavn.

Lignende indlæg